Koldrøgede rejer

Jeg fik en koldrøgningsbakke i julegave, og synes jeg ville prøve den af på noget enkelt, så valget faldt på webers koldrøgede rejer. Koldrøgning er en særlig type røgning, hvor maden tør- eller lagesaltes, tørres og efterfølgende røges ved lav temperatur i en utændt grill. Tidligere blev koldrøgning brugt som konserveringsmiddel, i dag er det hovedsageligt smagen, folk går efter.


Opskrift

400g pillede rejer
20g sukker
20g salt

Fremgangsmåde

Fra morgenstunden hældes væsken fra rejerne og de rimmes dvs drysse med salt og sukker og sættes i køleskabet igen til eftermiddag. Fyld koldrøgningsbakken helt op med røgsmuld, og antænd den med en stormlighter. Placer koldrøgningsbakken på kulristen under rejerne. Røg rejerne i ca. 5 timer. Kom derefter rejerne i køleskabet i en beholder til næste dag.

Noter

Jeg havde lidt svært ved at holde liv i røgbakken, måske var mit smuld lidt fugtigt eller det blæste for meget. Uden at tage det mindste farve endte de med en tydelig røgsmag - dejligt på friskbagt brød.

Kommentarer