Sprøde ovnkartofler



Sprøde udenpå og bløde indeni, sådan skal fritter være. Tricket her er at forkoge dem og tilsætte bagepulver til vandet, så hæves ph-værdien og kartoflernes overfalde nedbrydes, så der dannes stivelsesholdig svampet overflade.

Opskrift

½ tsk bagepulver
2 kg kartofler (gerne bagekartofler)
1 dl olie eller fedt
3 fed hvidløg
2 kviste rosmarin
salt og peber

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær dem i stykker på 2-3 cm på hver led, de skal være store nok til at der opstår kontrasten imellem det bløde indre og den sprøde yderside. Kom kartoflerne i ca 2 liter vand og når de koger, tilsæt ½ teske bagepuler og en håndfuld salt. Kog kartoflerne i 10 minutter hvorefter vandet hældes fra og de står og damper af i gryden et par minutter.

I mellemtiden varmes en deciliter olie op i en gryde og tilsættes hakket hvidløg og rosmarin så olien tager smag. Olien hældes igennem en si over kartoflerne, låget lægges på og de rystes voldsomt et minut så der dannes et lag af kartoffelmos på kartoflerne. Herefter hældes de ud på en bageplade, drysse med salt og peber
og bages i 40 minutter ved 200 °C og vendes halvvejs i processen.

Noter

Vil nok lave olien dagen i forvejen næste gang, synes ikke den nåede at tage så meget smag.


Kommentarer