Jalapeno Poppers

Jalapeno, ost, bacon - whats not to like? Troede egentlig at mine Atomic Buffalo Turds var tæt på den ultimative snack i den retning indtil jeg så Meathead's variant, og da jeg havde hjembragt jalapeno kniv og stativ fra en butik i USA er der ikke meget at betænke sig på.


Opskrift

2 pakker skiveskåret bacon
100g revet cheddar
100g ananas
20 jalapeno (store)
150g friskost - philadelphia
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk cayenne peber
2 tsk paprika
2 tsk herbes de provence
salt og peber

Fremgangsmåde

Steg bacon. Kom alle andre ingredienser end jalapenos til en hakker og blend det til en delig masse af ost, bacon og ananas. Klargør dine jalapeno, skær toppen af og fjern frøstolen. De kan nu stilles lodret i jalapeno-jernet og derved fyldes til randen med ostemassen. Danske jalapeno er åbenbart noget mindre end de californiske så jeg måtte sætte en tandstikker på tværs for at forhindre dem i at ryger hele vejen igennem. Grill dem ved indirekte varme i ca et kvarter, de må godt stadig have lidt bid.
Jalapeno kniven har et skær ved håndtaget til at skære toppen af og et konisk snoet blad der kan frigør frøstolen og trække den med ud i en enkelt bevægelse.

Note

Man kan med fordel enten tage handsker på eller smøre hænderne i lidt madolie inden man begynder at skære i jalapeno så man ikke har capsaicin på hænderne når man skal på toilettet.

Kommentarer