Aspargessuppe


Opskrift

1 dåse aspargessnitter
30g smør
3 spsk hvedemel
8 dl hønsebouillon
2 dl fløde
1 spsk eddike
salt, peber evt citron

Fremgangsmåde

Start med at åbne dåsen og sæt aspargessnitterne til afdrypning, men gem væden. Smelt derefter smørret ved lav varme, det skal helst ikke blive brunt for så bliver suppen bare brun. Kom derefter mel i, samme mængde som smørret. Lad det lige varme lidt igennem for at fjerne melsmagen og hæld  først aspargesvandet og derefter bullionen i lidt ad gangen, mens du pisker.

Kog suppen igennem, kom fløden i og smag til med salt og peber, et skævt eddike eller lidt citronsaft kan gøre underværker. Lad aspargessnitterne koge med de sidste par minuter, pynt eventuelt med forårsløg og servér med et stykke godt brød.

Noter

Bullionen kan godt være ret salt, så det er ikke sikkert der skal så meget salt i. Suppen bliver pænest hvis man har hvid peber.

Kommentarer