Focaccia med krydderolie

Opskrift

8 dl højprotein hvedemel, tipo 00
4 dl vand
1 tsk salt
Gær, på strørrelse med en ært
2 spsk. olivenolie

krydderolie
½ dl olivenolie
½ dl solsikkeolie/rapsolie
2 kviste frisk rosmarin
2 fed hvidløg
fingerspids groft salt

Fremgangsmåde

Opløs gær i lunkent vand. Tilsæt salt og olivenolie. Kom melet i og ælt dejen indtil den bliver elastisk. Det kræver lidt arbejde, mindst 15 minutters hårdt arbejde. Kom dejen over i en skål som er stor nok til at dejen kan hæve til dobbelt størrelse. Dæk til og lad den stå i køleskabet natten over.

Tilbered krydderolien. Bland olivenolie og solsikkeolie. Pres hvidløg og rib bladene fra rosmarinkvisten af og kom det i olien. Lad olien stå et lunt sted natten over. Alternativt kan olien varmes op i en gryde til ca 50 grader, kom 25 gram friske krydderurter og hvidløg i - lad det stå og trække i mindst en halv time, eksempelvis mens ovnen bliver varm.

Dagen efter æltes dejen lidt igennem, lav en kugle og læg den over på en bageplade. Smør dejen ind i olie, det forhindrer den i at udtørrer mens den hæver endnu 1-2 timer. Prik huller i dejen med dine fingre og smør krydderolien på inkl. rosmarin og hvidløg. Brug ikke nødvendigvis alt olie. Drys groft salt på og lad den lige hæve i ½ time mere.

Bages i 20-25 minutter ved 200 grader varmluft. Indtil det er godt brunt.

Notater

Lavede dobbelportion af dejen og delte den midt over. Herefter kunne vi lave 8 boller af den ekstra halvdel, blende en dåse hakkede tomater med oregano og basilikum som topping sammen med skinke og mozzarella - dejligt til madpakker.

Kommentarer