Valnøddesnaps

Opskrift


ca 500g grønne valnødder
1 flaske smagsneutral snaps eller vodka
bunker af tålmodighed

Fremgangsmåde

Efter sigende skulle grønne valnødder svine en del og ofte rådes der til at klargøre dem udendørs og med handsker så det var med en vis portion ærefrygt jeg startede projektet. Enten er jeg genial eller også har jeg ødelagt det hele, i hvert fald svinede det næsten ikke.

1. dag er snapsen helt klar, 2. er den svagt grønlig og 3. er den næsten sort
Valnødderne plukkes omkring 1. august hvor de er grønne og skallen endnu ikke er hård. De kommes i en opvaskebalje med et par centimeter vand, hvor de skylles og de værste pletter skæres fra. Herefter kan de deles i kvarte, stadig i vandet, og kommes på et forrådsglas, hvorefter de overhældes med sprit. Det er vigtigt at der kommer luft til enten ved at låget lettes af og til eller at der er frirum nok i forrådsglasset.

Snapsen skal gerne blive grøn ret hurtigt og derefter skifte til næsten sort. Planen er at filtrere den ved juletid og give den et halvt år mere på flasken. Så kan vi smage på den første gang inden næste sæson og se om den er helt ødelagt. Ellers kan den så fint stå og lagre - både 5, 10 og 15 år og den bør bare blive bedre med tiden hvor den så kan tyndes op i omkring 1:5-10 stykker med mere snaps. Den bør stå på flaske en måneds tid efter den er fortyndet.

Noter


1. filtrering
Update: ved filtrering efter et halvt år var valnødderne helt sorte, nærmest brændte, smagen var skarp af træ, næsten som en meget ung whisky og den
blev nærmest hængende på tænderne - skal klart lagre mere.









fortyndet 1:5

Update II: ventede to måneder og fortyndede den i 1:3, 1:5 og 1:8 og lod dem flaskelagre yderligere en måned. Der var almindelig enighed om at 1:5 gav den bedste smag, så jeg har tilsat 150 ml essens til en flaske klar brøndum og lader den lagre til julefrokosten. Den er allerede nu blevet væsentlig mere drikbar.

Kommentarer