Afmagt

Afmagt af Klaus Riskær Pedersen

Jeg har fået tilsendt et eksemplar af Klaus Riskær's seneste bog: Afmagt. Det er ikke uden spænding at jeg giver mig i kast med de knap 130 sider. Jeg kender Klaus godt nok til at vide at han tænker anderledes end de fleste andre, han tænker hurtigt og abstrakt og er god til at sætte ord på.

Der er mange ting jeg kunne have en forventning eller forhåbning om at bogen vil give svar på. Mange af dem har været behandlet mere eller mindre unuanceret og ensidigt i pressen allerede. Det helt oplagte ville være en forklaring og et forsvar af de hændelser der har ført til han fængsling.

Hvis man kan det bør man nok vente det uventede når vi har med Klaus Riskær at gøre - og på det punkt skuffer han ikke.

Bogen er en beskrivelse af hvordan det er at blive sat udenfor samfundet og indenfor i fængselsvæsenet. Der veksles imellem dagligdags oplevelser af hvordan det påvirker familielivet samt selvopfattelsen og mere filosofiske betragtninger om tid, straf, kærlighed og meningen med det hele.

I modsætning til flere anmeldere synes jeg det er en meget hyggelig bog. Det er klart at hvis man forventer en dosis Riskær kan man sagtens blive skuffet. Megen af denne skuffelse kommer til udtryk ved at anmelderene alligevel vælger at anmelde personen Riskær i stedet for bogen - og heri begår de jo netop kardinalbrøleren ikke at glædes over det uventede. Jeg synes faktisk det er meget forfriskende at få et andet syn på fængselsvæsnet set indefra fra en der hverken er livsstil kriminel eller politiker (hvis der er en forskel på de to). Jeg synes også det er interessant at følge den udvikling der forgår i de betragtninger der ligner udvalgte dagbogsnotater. Frem for alt synes jeg der er befriende at jeg ikke skal trækkes rundt i manegen endnu en gang med retsager, akkumulator invest, fonde osv. Alt det er et overstået kapitel, og nu skues fremad. Jeg kan kun anbefale at bruge to timer i selskab med "Afmagt", det er både god underholdning mens den læses og der er også stof til eftertanke.